top of page

Vores handelsbetingelser

 

Inden vi kan oprette dig som kunde, anbefaler vi, at du læser vores forretningsbetingelser godt igennem. På den måde sikrer vi, at du får den nødvendige information, tilbud og vilkår.Vi forbeholder os retten til uden forudgående varsel at rette/ændre nedenstående handelsbetingelser.

 

Oprettelse og persondata

 

Vi holder det meget enkelt med persondata. Vi opbevarer kun det som er absolut nødvendigt for at kunne udføre arbejdet og fakturere kunden. Dvs. at kontaktperson, adresse, telefonnummer, mailadresse og hvad vi skal vaske/pudse er det eneste vi registrerer om dig. Det meste står på din faktura og skal noget slettes/ændres så sender du bare en mail til glenscombiservice@gmail.com Vi deler kun dine informationer med underleverandører, der har brug for informationerne, for at kunne udføre arbejdet. Vi videresælger IKKE dine informationer.

 

Udvendig vinduespudsning

 

Udvendig polering eller vinduesvask udføres kun som abonnementsservice hver 4. eller 8. uge. Vinduerne skal være nemt tilgængelige, hvilket vil sige at der skal være ca. 1 meter fri plads rundt om vinduet. Buske og træer må ikke dække for vinduerne eller adgangen hertil. Aftørring af karme og lister samt pudsning af glas bag tremmedøre er ikke inkluderet, med mindre at det fremgår af tilbuddet.Ved stigearbejde er de samme betingelser gældende. Er det ikke muligt at komme til vinduet, vil det blive betragtet som blokeret og derfor sprunget over. I tilfælde af is, sne og eventuelle våde/glatte træ-terrasser og tage, hvor vinduespudseren skønner, at det ikke er forsvarligt af hensyn til egen sikkerhed, forbeholder vi os retten til at springe disse vinduer over. Vi krediterer ikke i prisen med mindre de ”usikre” vinduer udgør mere end 25% af de samlede antal vinduer.Vi prioritere sikkerheden højt. Derfor udføres stigearbejde i henhold til arbejdstilsynets regler.

 

Afrensning

Vi tilbyder også afrensning af dine vinduer, dog ikke vinduer hvor der sidder mørtelrester, cement eller lign. da disse materialer uvægerligt vil ridse glasset. Hvis glas der skal afrenses er hærdet eller påført folie og skal specialbehandles er det kundens ansvar at informere os om dette skriftligt på mail/sms ved bestilling af opgaven – eventuelle ridser eller skader som følge af manglende info dækkes ikke.

 

Vask med Rentvandsanlæg

 

Ved vask med rentvandsanlæg tager vi følgende forbehold.I opstartsfasen (1-2 gange) kan man måske se små aflejringer på vinduerne. Det skyldes en film af skidt, snavs og gamle sæberester, der sidder på vinduer og vinduesrammer, og alt dette skal ned over glasset og væk. Vi gør naturligvis vores bedste for at undgå aflejringer ved bl.a. at være meget omhyggelig med afskylning de første par gange.I sjældne tilfælde (især ved gamle og slidte vinduer) kan der løbe vand ind på indersiden af ruden. Dette skyldes at selve vinduet er utæt (der er luft/hul imellem vinduesrammen og ruden eller at gummilisterne er skadet eller slidt) Sker dette hører vi meget gerne fra dig, da dette kan betyde, at vinduesvask med rentvandsanlæg ikke er den optimale løsning for dig. I sådanne tilfælde kan vi fremover pudse vinduerne traditionelt.

 

Indvendig vinduespudsning

 

Vi tilbyder naturligvis også indvendig vinduespudsning. Dette kan bestilles fra gang til gang eller i form af fast aftale. Ved indvendig vinduespudsning er dit ansvar at sørge for, at vindueskarme og andet omkring vinduerne er ryddet inden arbejdet udføres. Er dette ikke gjort, bliver det betragtet som et blokeret vindue og pudses ikke. Det er næsten umuligt ikke at dryppe med sæbe/vand så hvis gulve/områder ikke kan tåle dette er det kundens opgave at sørge for afdækning.

 

Betalingsbetingelser

 

Betaling skal ske senest 8 dage efter hvert besøg. Der opkræves et rykkergebyr på DKK 100,- + renter ved overskridelse af betalingsfristen. Vi udsender max 3 rykkere, hvorefter sagen overdrages til inkasso.

 

Betalingsformer:

Bankoverførsel, mobilepay, kontant

 

Prisregulering kan ske ved:

Ændring af antal vinduer

Ændring af stigearbejde

Ændring af intervalIndeksregulering (foretages en gang om året)

Vi bestræber os på i god tid at varsle reguleringer.

 

Vinduespudsning uden for rute/ekstra vinduespudsning

 

Ønsker du polering på en bestemt dato eller et specifikt tidspunkt, som er ud over vinduespudserens rute, kan vi opkræve dig et kørselsgebyr, dette oplyses ved bestilling af det ekstra arbejde.

 

Kontakt for åbning af aflåste steder

Vi tilbyder at kontakte dig dagen før vi kommer så du kan åbne. Kan vi ikke få fat I dig, vil vinduespudsningen blive sprunget over indtil næste gang vi kører I området. Har vi en aftale og der er låst vil det fulde beløb blive opkrævet, da vores del aftalen er overholdt.

 

Reklamation

 

Som en del af vores tilfredshedsgaranti beder vi om hurtigst muligt at kontakte os, hvis vi ikke har levet op til dine forventninger. Dog senest to dage efter arbejdets udførelse. Herefter sørger vi hurtigst muligt for at udbedre fejlen til din tilfredsstillelse. Vi fraskriver os ethvert ansvar om ridser i ruderne og/eller skader på karme/lister, som påstås skulle være forsaget af os, da det ikke kan konstateres, om der har været ridser i ruderne før vi har påbegyndt arbejdet. OBS: Vedligeholdelse af vinduerne, herunder træværk fx med olie, maling m.m. er kundens eget ansvar. Det anbefales at fx Mahogni vinduer olieres med passende olie 1-2 gange om året.

 

Hvad kan du forvente bliver vasket væk ved poleringen?

Snavs der er tilføjet vinduerne på naturlig vis ved vind og vejrTrafikfilm og pollenEfterladenskaber fra fugle

 

Hvad bliver bl.a. ikke vasket væk ved normal polering?

Silikone/klistermærker og rester derfra (f.eks. fra nye vinduer)Kalk (pas på med at spule vinduerne med haveslangen, da det efterlader kalkrester)Cement, mørtel, maling, lak og olie og lignendeEkskrementer fra bier/hvepse specielt hvis du bor tæt ved skov eller hvor naboer har bier.

 

Ændring til vinduespudsning

Vil du ændre din aftale, skal du meddele det til os hurtigst muligt, dog minimum 24 timer inden planlagt arbejde. Ved aflysning senere end 24 timer, faktureres halvdelen af beløbet.

 

Arbejdstider

Vi kører alle hverdage i tidsrummet 16-22. men bestræber os på at komme mandag ellers tirsdag Evt. lørdage og søndag fra 10-20.30. Skulle vi vurdere at ikke kunne nå jer på samme dag som i har modtaget sms, vil i modtage en ny sms samme dag med en ny dato. Da Magnus og Anders begge er under uddannelse kan der forekomme tidspunkter op til eksemer hvor der kan blive ændrede i åbningstiderne.

 

Ferie/sygdom

Ved ferie/sygdom/jul/helligdage kan der skubbes lidt med intervallene. Der bliver ikke særskilt annonceret hvornår vi holder ferie, men typisk er det uger i juli/august samt omkring nytår.

 

Vejret

Vi udfører vinduespudsning i alt slags vejr; Sne, regn, blæst og mild frost er ingen hindring, på nær hvis vinduerne er med 3-lags glas. På moderne vinduer med 3-lags glas, er det yderste glas nemlig omtrentligt samme temperatur, som omgivelserne. Så hvis det fryser for meget vil selv vores varme vand fryse til is på ruden med det samme.

 

Opsigelse af abonnementet

Opsigelsesperiode: løbende måned + 30 dage. Opsigelsen skal ske skriftligt eller mundtligt til 42390891 - 61700573 eller e-mail til: glenscombiservice@gmail.com

bottom of page